|
|
|
|
|
Screamers er en dybt ubehagelig, men samtidig drønspændende science fiction-film, der foregår i 2078, hvor et verdensomspændende mineselskab ligger i krig med minearbejderne, blandt andet på den golde planet Sirius 6B. Dér modtager Hendricksson, der er leder på en af minearbejdernes baser, en mystisk besked, hvori fjenden beder om fredsforhandlinger. Samtidig styrter et fly ned ved basen. Kun en ung soldat overlever. Han kan fortælle om en helt anden krigssituation, end den som Hendricksson er bekendt med via de officielle kanaler.
Hendricksson beslutter sig for at opsøge fjendens base med den unge soldat som ledsager. Begge skal de bære et armbåndsskjold, der beskytter dem mod titlens screamers. Disse screamers er selvgenererende våben, der ligner små rovdyr. De kan skære et menneske i småstykker i løbet af få sekunder - og de udvikler sig. Som handlingen skrider frem, viser det sig, at de farlige screamers er fremstillet i endnu mere avancerede menneskelignende udgaver. Creepy!
Idéen med screamers-våbnene er god nok til at danne grundlag for en hel film. Foruden den konstante spænding har filmen også en anden kvalitet, nemlig dens stemning, der er helt dommedagsagtig. Måske er det fordi, at Screamers er canadisk og ikke amerikansk, at den tør have en så deprimerende slutning. Slutningen minder faktisk ikke så lidt om en slutning i en af "Alien"-filmene.
Endnu en fremragende Philip K. Dick-filmatisering!
Instrueret af:
Manuskript af:
Miguel Tejada-Flores og Dan O´Bannon efter en novelle af Philip K. Dick.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|