
 |
Original titel: G. I. Jane
Produceret i: USA, England 1997
Længde: 125 min.
Set: på DVD 06-06-1998
Anmeldelse læst: 15609 gange
|
|
 |


|
|

 |
|
 |
G. I. Jane handler om den unge, kvindelige løjtnant Jordan O'Neil, der bliver udvalgt som forsøgskanin til et militært projekt, der er søsat af senatoren Lillian DeHaven. DeHaven vil have flåden til at behandle mænd og kvinder på lige fod, så Jordan O'Neil skal gennemgå optagelsesprøven til Navy SEALS, den barskeste militærenhed overhovedet. DeHaven finder, at Jordan har den fysiske styrke, intelligensen og så det udseende, der gør, at hun nok skal vække medieopmærksomhed. Jordan har sine egne grunde til at accepterer tilbudet. Hendes kæreste, der også arbejder inden for flådens efterretningsvæsen, har for længst overhalet hende i karriereræset, fordi han er mand.
På basen går Jordan en svær tid i møde. Ikke blot skal hun overkomme de næsten umenneskelige fysiske strabadser. Hun skal også kæmpe mod de øvrige soldaters fordomme, der forstærkes af den særbehandling, som hun er til del. Jordan vil være en del af teamet, så derfor beder hun om at blive behandlet på lige fod med de andre. Det benytter Master Chief John Urgayle sig af. Han er nemlig af den opfattelse, at kvinder ikke har hjemme i militæret, overhovedet. Det kan dog næppe komme som en overraskelse, at Jordan vinder hans respekt, ikke mindst da hun redder hans liv under en egentlig kamphandling i Libyen. Inden da har Jordan også måttet kæmpe mod sin tidligere protektor, Lillian DeHaven, der går med til at skrinlægge projektet som led i en politisk studehandel. Jordan presser dog DeHaven til at opgive sit forehavende.
G. I. Jane er vanvittigt underholdende og effektiv, men det er en underlig film, for på den ene side trækker den et relevant og tungt spørgsmål frem i søgelyset - skal kvinder indlemmes i militæret på lige fod med mænd - og på den anden side kan den tilsyneladende ikke rigtig selv finde ud af, hvad den mener om problemstillingen. Jordan får jo held med sit forehavende, men John Urgayle får også vist, at mænd ikke kan tåle at se kvinder lide i kamp. I en enkelt scene fremstiller filmen det faktisk, som om det er mændenes problem og ikke kvindernes, men overordnet er det svært at udlede en holdning af filmen. Det skal siges til Scotts fortjeneste, at der ikke er meget sentimentalt nationalitetspladder i filmen. Hvad Jordan gør, gør hun overraskende nok mere for at bevise for omverdenen, at hun dur, end hun gør det for sit land.
Instrueret af:
Manuskript af:
David Twohy og Danielle Alexandra.
Medvirkende:
|
|

 |
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
 |

 |
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
 |
|