|
Original titel: Wolfen
Produceret i: USA 1981
Længde: 115 min.
Set: på TV 08-09-1998
Anmeldelse læst: 120462 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
En politiker, hans kone og deres chauffør findes brutalt myrdet i et øde, misrøgtet område af New York. Politimanden Dewey Wilson bliver sat på den følsomme sag sammen med sin kollega Rebecca Neff. Hvem kunne ønske politikeren død? Retsmedicineren Whittington er dog nok den, der møder de største vanskeligheder, for han kan ikke fastslå mordvåbnet. Mest af alt virker det som om, at mordvåbnet har været tænder og klør! Kort efter indkommer der flere ofre, hvilket blot besværliggør opklaringen. 'Gerningsmændene' viser sig at være halvt ulve, halvt mennesker, der blot afmærker og forsvarer deres territorium, men i filmen er de bare fremstillet som ulve, så det er der ikke meget gys over. Instruktøren har forsøgt at vise dyrenes synsvinkel ligesom i romanen. Det er et godt tiltag, men her snart tyve år efter er effekten lidt bleg i forhold til, hvad man ville kunne lave i dag.
Wolfen burde være uhyggelig nok til at holde mig vågen, men ak nej, jeg døsede hen adskillige gange. Det er tydeligt, at instruktøren prøver at bygge en særlig, stemningsrig atmosfære op, men det lykkes sjældent. Desuden virkede det kunstigt, at der næsten ingen dialog var. Det medvirkede også til, at man ikke rigtig kom ind på livet af Finneys og Venoras personer, så man sad netop ikke og var bange for, hvad der kunne ske dem. Gyset blev simpelthen trukket ud af filmen.
Instrueret af:
Manuskript af:
David Eyre og Michael Wadleigh efter Whitley Streibers fremragende roman.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|