|
Original titel: The Big Lebowski
Produceret i: USA, England 1998
Længde: 117 min.
Set: i biografen 14-09-1998
Anmeldelse læst: 143749 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Brødrene Coen er på banen igen med en vidunderlig anarkistisk kriminalkomedie, der også dykker ned i andre genre som f.eks. 30'ernes amerikanske dansefilm. Plottet er som sædvanligt helt uforudsigeligt og kringelkroget.
Hovedpersonen Jeff Lebowski kommer i den uheldige situation, at han bliver forvekslet med rigmanden The Big Lebowski, selv om de absolut intet har til fælles udover navnet. Jeff, der kalder sig selv The Dude, er et syrehoved, hvis mest målrettede indsats finder sted på bowlingbanen sammen med vennen Walter Sobchak, en kugleskør Vietnam-veteran. Da den store Lebowskis unge kone forsvinder - tilsyneladende bortført - engagerer den store Lebowski The Dude til at udveksle konen med pengene. Intet går dog som planlagt, hvilket ikke mindst skyldes Walters indblanding, men tingene er dog heller ikke, som de ser ud til. Jeff begynder at få færten af tingenes rette sammenhæng, da han møder den store Lebowskis datter, den intelligente kunstnerinde Maude. Hvad Jeff til gengæld ikke når at fatte, før det er for sent, er, at Maude bruger ham som sæddonor!
En af filmens stærke sider er dens persongalleri, et vældigt opbud af excentrikere og skøre eksistenser. Sjældent har jeg set John Goodman så forrygende som i rollen som Walter, der balancerer på en knivsæg mellem at være en godmodig bamse og skingrende vanvittig. Også John Turturro brillerer som den gudsbenådede bowlingspiller Jesus.
Instrueret af:
Manuskript af:
Ethan Coen og Joel Coen.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 mest omdiskuterede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|