|
Original titel: Primary Colors
Produceret i: USA 1998
Længde: 144 min.
Set: i biografen 17-09-1998
Anmeldelse læst: 7875 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Præsidentkandidaten har som ingen anden film fået masser af gratis reklame og ekstra omtale i kølvandet på sexskandalen i Det hvide Hus. Kvalmegrænsen er for længst nået med hensyn til virkelighedens Monica-gate (så lad ham dog være i fred), men når det er sagt, så har det gamle komikerpar Mike Nichols og Elaine May begået en intelligent satire, der nok er møntet på det nuværende præsidentpar, men lige så meget handler om moral og værdier i amerikansk politik. På den måde minder den en del om den noget ældre "Stem på McKay", hvori Robert Redfords figur mister sine illusioner i valgkampens kyniske atmosfære. Forskellen på de to film er, at Præsidentkandidaten underholder bedre og er mere skarp.
Hovedpersonen i Præsidentkandidaten er faktisk ikke guvernøren Jack Stanton og hans kløgtige hustru Susan, men den unge Henry Burton, barnebarn af en kendt borgerrettighedsforkæmper, der får en højt betroet stilling som kampagnemedarbejder for guvernøren. Til at begynde med bjergtages Henry af Jack Stantons hele væremåde, men efterhånden ser han skuespilleren i guvernøren, der altid ved, hvilken grimasse, der kan passe. Henry oplever også, hvorledes Stantons politiske liv trues af hans appetit på kvinder. Først er det sin kones damefrisør (Gia Carides); siden gør han den 15-årige datter til ejeren af sin ynglingsrestaurant gravid. Kampagnemedarbejderne Henry, Daisy og Jemmons har rigeligt at se til. Da det rigtigt brænder på, indkaldes en gammel ven til familien, den knalddygtige, men psykisk uligevægtige Libby, men efter at have reddet Stanton begår hun selvmord, da hun erfarer, at der ikke er noget tilbage af Stantons idealer og uselviske kampgejst. Således spiller filmen også på lidt mere dystre strenge. Derefter tager Henry sit gode tøj og går, mens præsidentkandidaten, hans kone og stab fejrer endnu en sejr.
Instrueret af:
Manuskript af:
Elaine May efter en roman af Anonym (Joe Klein).
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|