|
Original titel: A Walk in the Clouds
Produceret i: USA 1995
Længde: 102 min.
Set: på TV 09-11-1998
Anmeldelse læst: 90273 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Alfonso Arau fik fortjent succes med sin smukke magisk-realistiske "Hjerter i chili" ("Like Water for Chocolate"). Hollywood importerede prompte instruktøren, hvis følgende projekt, Kærlighedens dal er et godt eksempel på, hvordan Hollywood udvisker en talentfuld filmskabers kunstneriske identitet og særkende.
Filmen foregår lige efter 2. Verdenskrig, hvor den unge Paul Sutton vender hjem efter at have ydet sit i Europa. Paul blev i hast gift under en orlov, så på konens opfordring tager han sit gamle job som chokoladesælger for at forsørge hende, selv om han egentlig har lyst til at bruge sit liv på noget mere meningsfyldt.
På en forretningsrejse støder han flere gange ind i den skønne Victoria Aragon, som til sidst letter sit hjerte til ham. Hun er gravid, men står uden mand. Det er en så stor skam for familien, at hun frygter for, at hendes far vil slå hende ihjel. Som den ægte gentleman Paul er, tilbyder han at agere Victorias mand for en enkelt dag og så stikke af. Victoria tager i mod tilbudet, men intet går som planlagt i kærlighedens dal, hvor Victorias mexikanske familie ejer en kæmpe vinplantage. Livet her står i skarp modsætning til den livsform, Paul hidtil har kendt.
Det skal ikke nægtes, at Kærlighedens dal er underholdende, men det er filmens pendant til triviallitteratur, vi har med at gøre. Billederne er overdrevent lækre, og stemningen er sine steder klæbende sentimental.
Instrueret af:
Manuskript af:
Robert Mark Kamen, Mark Miller og Harvey Weitzman efter filmen "Quatro passi fra le nuvole" fra 1942 med manuskript af Piero Tellini, Cesare Zavattini og Vittorio de Benedetti.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 lavest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|