|
Original titel: U Turn
Produceret i: USA, Frankrig 1997
Længde: 124 min.
Set: på video 02-01-1999
Anmeldelse læst: 100311 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Der er forbavsende mange lighedspunkter mellem historien i "Red Rock West" og U Turn. Begge falder genremæssigt ind under neo-noiren. Handlingen har det til fælles, at hovedpersonen, en ung mand, strander i en provinsflække, hvor han først tilbydes en god sum for at slå en ældre mands yngre kone ihjel. Det kan han dog ikke få sig selv til, men da hustruen tilbyder ham endnu flere penge for at dræbe hendes mand, slår han til. Til sidst viser konen sig dog at være lige så speget som manden var røget.
Til forskel fra "Red Rock West" er Oliver Stones film mere gennemført rent teknisk og stilistisk, men stilen er for maniereret efter min smag. Også i modsætning til "Red Rock West" er der ingen tegn på normalitet i den verden, som Bobby Cooper møder i flækken Superior i Arizonas ørken. Alle er i mere eller mindre grad skudt i låget. Samtidig er Bobbys held aftagende i sådan en grad, at det næsten ikke er til at holde ud at se på. Det kommer der en del sort humor ud af, kulsort. Selv om han ikke er meget bedre end det intrigante ægtepar Grace og Jake McKenna, får man alligevel ondt af staklen, der aldrig slipper væk fra Arizona. Slutningen er så deprimerende og ubehagelig, at man sidder tilbage med en dårlig smag i munden. Ja, jeg foretrækker så afgjort "Red Rock West".
Instrueret af:
Manuskript af:
John Ridley efter egen roman.
Medvirkende:
Kommentarer til denne film:
Fra Bjarke B.: |
Historien til "U Turn" er stjålet direkte fra den fremragende film "Red Rock West". Se den istedet... |
Skrevet 01/04-2002 23:18
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|