
 |
Original titel: A Simple Plan
Produceret i: USA, England, Frankrig, Tyskland 1998
Længde: 121 min.
Set: i biografen 18-06-1999
Anmeldelse læst: 17554 gange
|
|
 |

|
|

 |
|
 |
En simpel plan, der retteligt burde have heddet "En enkel plan" er den klassiske historie om, hvordan pengenes magt kan forvandle ellers ærlige og redelige folk til griske og hensynsløse egoister.
Filmen foregår i "Fargo" land, altså i det snedækkede vinterlandskab, hvor der er langt mellem de små provinsflækker. Da brødrene Hank og Jacob samt Jacobs ven Lou er på jagt, finder de tilfældigvis et nedstyrtet fly, der rummer liget af en pilot og flere millioner dollars i en taske. Den retskafne Hank vil aflevere pengene, men de to andre overtaler ham til at lade være. Hank giver sig på den betingelse, at han opbevarer pengene, indtil de er helt sikre på, at ingen savner dem.
Alt, hvad der derefter kan gå galt, går galt, for den indbyrdes mistillid vokser gradvist, og gammelt nag og barske sandheder viser også deres uvelkomne ansigter. En simpel plan fortæller en grum historie med nådesløs konsekvens. Det viser sig selvfølgelig, at Hank og hans gravide hustru Sarah er så absolut de mest udspekulerede og koldblodige, mens sinken Jacob og hans drukfældige ven kommer til at betale en høj pris for deres grådighed.
Sam Raimi har instrueret uden det sædvanlige glimt i øjet. Derimod skaber han komplekse persontegninger og en uhyggelig, anspændt atmosfære, der kun forstærkes af Danny Elfmans disharmoniske soundtrack.
Instrueret af:
Musik komponeret af:
Manuskript af:
Scott B. Smith efter egen roman.
Medvirkende:
|
|


 |
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
 |
|