|
|
|
|
|
David følger ivrigt med i den gamle tv-serie Pleasantville, der handler om et idyllisk og konfliktløst minisamfund i de uskyldsrene 50'ere. Faktisk foretrækker David fiktionens verden frem for virkeligheden, for til daglig er han den upopulære nørd i skolen, og familielivet med en fraskilt mor i evig krise er heller ikke noget at råbe hurra for.
Alligevel er David lidt betuttet, da han og tvillingesøsteren Jennifer en aften bliver suget ind i fiktionens verden. Pludselig er de blevet Bud og Mary Sue Parker i Pleasantvilles sort/hvide univers, og det må de affinde sig med for en tid. Mens David prøver at leve sig ind i rollen, skaber Jennifer ballade fra første færd, da hun introducerer skolens basketballhelt for sex, et hidtil ukendt fænomen i Pleasantville.
Pleasantville er en slags syndefaldsallegori, for byen er en Edens Have, hvor solen altid skinner og brandmændenes vigtigste opgave er at hente katte ned fra træer. Uvidenhed og uskyld hersker, indtil David og Jennifer skaber rav i denne trygge verden og bevidstgør menneskene om deres egne følelser og potentialer, kærlighed og sex, uendelige muligheder og langstrakte horisonter. Denne lykkelige syndefaldsmyte er dog ikke det eneste tema, som filmskaberen Gary Ross har oppe at vende i filmen. Der er overvældende mange og måske for mange, for eksempel racisme og kulturkløften mellem de to verdner.
Filmen bruger kontrasten mellem sort/hvid og farver symbolsk. Oprindeligt er tv-serien Pleasantville i s/h, men de bevidstgjorte mennesker begynder at opfatte verden i farver og kommer også selv i farver.
Instrueret af:
Manuskript af:
Gary Ross.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|