|
|
|
|
|
John (Johnny) Williams blev født 8. februar 1932 i Floral Park, Long Island (New York). Han tog sin college-grad på UCLA og gik derefter videre på Juilliards School of Music. Williams begyndte at komponere musik til TV i slutningen af 1950erne og komponerede til TV-serier som "The Today Show", "Bachelors Father", "Checkmate" og "Voyage To The Bottom Of The Sea" - samt de velkendte temaer til "Gilligan's Island" og "Lost In Space". I starten af 1960erne begyndte Williams så at komponere musik til film. Hans første soundtrack var til "Because They're Young" fra 1960, og hans arbejde i 60erne og de tidlige 70ere strakte sig fra musik til "How To Steal A Million" fra 1966 over "The Rievers" fra 1969 til at være konsulent på "Goodbye, Mr. Chips" fra 1969. Han fik sin første af fem Oscars (indtil 1998) for orkestreringen af "Fiddler on the Roof" i 1971, men hans status som den udiskuterbart mest succesfulde og populære filmmusiker i det 20. århundrede blev først skabt med hans anden Oscar, denne gang for "Dødens Gab" ("Jaws") fra 1975. Dette alle tiders bedste gyser-soundtrack bliver nok mest husket for den store, hvide hajs simple, men nervepirrende to-tonede tema, og sammen med "Nærkontakt af 3. grad" ("Close Encounters Of The Third Kind") fra 1977, hvor Williams komponerede rumvæsenernes, igen, simple men rørende 5-tonede signal - og det meste af resten af soundtracket - inden filmen var optaget, markerer det begyndelsen på et parløb og et venskab mellem Williams og instruktøren Steven Spielberg. Samarbejdet begyndte med "Sugarland Express" i 1974 og med undtagelse af "Farven Lilla" ("The Color Purple") fra 1985 har Williams komponeret musikken til alle Spielbergs film, blandt alle tiders mest brugte soundtrack tema, nemlig Raider's March fra Indiana Jones-trilogien, den første af to trilogier, som John Williams lavede sammen med George Lucas op igennem 1980erne. Den anden trilogi var naturligvis Stjernekrigssagaen, hvis første kapitel indskrev Williams i historiebøgerne, da soundtracket fra "StarWars" blev det første ikke-pop/rock album, der nogensinde toppede top-10-listerne i USA og England. Det romantiske og heroiske (nogen vil måske sige pompøse, som om det er et nedsættende ord, når det gælder filmmusik) tema fra Stjernekrigssagaen er nok en fællesnævner for hele Williams arbejde siden slutningen af 1970erne - og forhåbentlig lang tid endnu.
Har komponeret musik til:
|
|
|