Dansk

Sørensen og Rasmussen

1940 · 96 min.

6 ud af 8

Anmeldelse

Sørensen og Rasmussen er dansk folkekomedie af bedste skuffe med to af dansk films største skuespillerinder Marguerite Viby og Bodil Ipsen i topform. Sørensen er den lille, vævre husbestyrerinde på den jyske herregård Stensskov, mens Rasmussen er Grevinde Danners borgerlige navn.

Da Grevinde Danner og hendes gemal Frederik VII melder deres ankomst på den unge Niels Parsbergs herregård, overtaler Parsbergs unge kone Hilleborg Sørensen til at optræde som husets frue, mens Hilleborg trækker i Sørensens klæder. Hun kan nemlig ikke bære tanken om at skulle neje for den tidligere danserinde.

Komediespillet fungerer faktisk, men de medvirkende bliver lidt lange i ansigtet, da kongen beslutter sig for at overnatte på Stensskov, fordi han mener at have fundet en kæmpehøj, der bare venter på at blive gravet ud. Det bliver sværere og sværere at holde masken, som tiden går, for Hilleborgs bror Vilhelm, der er forgabt i Sørensen, dukker op og må indvies i maskeraden. Det samme må alle de gæster, der er indbudt til middag til ære for kongen. Til sidst er en afsløring uundgåelig, men til alt held ender historien alligevel godt.

Sørensen og Rasmussen har mere på hjerte end blot at være en veloplagt forvekslingskomedie. Den er nemlig også et angreb på snobberi og et forsvar for hjertevarme og menneskelighed.

Medvirkende og hold