Mickey Blue Eyes

Morsom, men til tider lidt overgearet komedie om den nydelige engelske auktionsholder Michael Felgate, der forelsker sig i den søde Gina uden at vide, at hendes far Frank er dybt involveret med mafiaen. Da Michael frier til Gina, siger hun i første omgang nej, for hun ved, at hendes fars mafiavenner vil udnytte Michaels position og gode forbindelser, hvis de får den mindste chance. Det lykkes dog Michael at overtale Gina, men ikke så snart er forlovelsesfesten overstået, før han må se sig fanget ind i mafiabossen Vito Graziosis spind af løgn, bedrag, mord og hvidvaskning af penge.

Michaels mafiaforbindelser bringer ham i den ene pinagtige situation efter den anden. Værst er det, da han skal udgive sig for Chicago-gangsteren Mickey Blue Eyes, for han har mildest talt lidt svært ved at tillægge sig den drævende amerikanske accent. Disse scener må næsten være skrevet med Hugh Grant og hans ærkeengelske accent for øje.

På grund af en række uheld og misforståelser ender Michael på mafiaens dødsliste, og det er ingen anden end hans kommende svigerfar Frank, der får til opgave at likvidere ham, endda på hans egen bryllupsdag. Heldigvis står FBI på spring i kulissen med en snu plan, der skal redde uskyldige liv og få fælden til at klappe om de skyldige.

Mickey Blue Eyes har flere ligheder med Andrew Bergmans "Jackpot til dessert" ("The Freshman"), der også parodierer gangsterverdenen, som vi kender den fra eksempelvis "Godfather"-trilogien. Bergmans gangster komedie er bare en bedre film.