Shaft

Hvorfor genoplive den den hårdtslående sorte filmhelt Shaft, hvis man ikke har en ordentlig historie at fortælle eller noget på hjertet? Det er et ganske relevant spørgsmål at stille i forbindelse med den samfundsbevidste instruktør John Singletons nyindspilning af den næsten tredive år gamle krimi. Singletons film er nemlig ikke noget at skrive hjem om på trods af en acceptabel underholdningsværdi, for historien er rodet, og det samme er Shafts personlighed.

En ung sort mand bliver dræbt uden for en natklub. Den hvide rigmandssøn Walter Wade bliver anklaget for mordet, og kun få kan nærer tvivl om hans skyld. Christian Bales figur er nemlig så skarpt skåret, at man kan skære sig på ham. Magen til stereotyp skal man lede længe efter. Walter Wade den yngre er intet mindre end en kold og kynisk racist, der ved, at penge og forbindelser er alt, der skal til. Han har dog ikke regnet med Shaft.

Servitricen Diane, der er et kronvidne, er pist forsvundet, men Shaft vil ikke opgive eftersøgningen. Samtidig forsøger Wades håndlangere at finde kvinden og uskadeliggøre hende, inden Shaft finder hende. Efter en række skudepisoder lykkes det faktisk Shaft at få Diane bag vidneskranken. Wade får sin dom, men en tåbelig slutning ødelægger hele filmens logik.