Dansk

Harry Potter og de vises sten

Harry Potter and the Philosopher's Stone

2001 · 152 min.

7 ud af 8

Anmeldelse

Harry Potter og de vises sten er et dejligt eventyr for børn og voksne og en helt igennem loyal filmatisering af den første Harry Potter bog. Ingen af bogens mange læsere vil blive skuffet over filmen, for der er ikke pillet synderligt ved handlingen. Alligevel har filmen sin berettigelse som andet og mere end en slavisk genfortælling af bogen, for Harry Potters magiske og forunderlige verden er flot og fantasifuldt realiseret. Det gælder ikke mindst Hogwarts, kostskolen for vordende troldmænd. Her gælder det om at lægge mærke til alle de små detaljer.

I Harry Potter og de vises sten sætter Harry sine ben på Hogwarts for første gang. Harry er noget særligt. Hans forældre blev myrdet af den onde troldmand Voldemort, men Harry kunne han ikke dræbe. I stedet tappede dette møde Voldemort for hans kræfter, så han måtte opgive sine skumle planer.

I filmen dukker det onde op igen, men hvem er Voldemorts håndlangere? Og hvordan har Voldemort tænkt sig at genvinde sine kræfter? Harry og hans tro væbnere, rødhårede Ron Weasley og gammelkloge Hermione Granger får naturligvis en afgørende rolle i kampen mellem det gode og det onde.

Selv om filmen hovedsageligt er produceret med amerikanske dollars og instrueret af amerikaneren Chris Columbus, har man heldigvis ikke villet rokke ved filmens engelske baggrund. Filmen er optaget i England med engelske skuespillere i alle rollerne.

Medvirkende og hold

Instruktion