Harry Potter og Hemmelighederns Kammer

"Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer" er en vellykket toer, omend filmens længde er i overkanten, ikke mindst for de yngre fans af Harry. På den anden side er det svært at se, hvad mere man skal udelade, når der allerede mangler så mange pudsige ting fra det fremragende romanforlæg.

Man kan mene, hvad man vil om realiseringen af husalfen Dobby, men han er dog virkeligt godt animeret. Dobby dukker op for at advare Harry Potter om, at han er i stor fare, hvis han vender tilbage til troldmandsskolen Hogwarts i det nye skoleår. Dobby er så overbevist om denne fare, at han er parat til lidt af hvert for at få Harry til at blive hjemme.

På trods af alle Dobbys kneb lykkes det faktisk Harry at nå frem til skolestart, men snart finder han ud af, at alfens advarsler langt fra er opspind. Endnu engang må Harry og hans trofaste følgesvende Hermione og Ron tage kampen op mod den ukendte modstander.

Filmens personer er mestendels gengangere fra etteren, men i en kostelig birolle ses Kenneth Branagh som den forfængelige professor Gilderoy Lockhart med det noget mere sigende danske navn Glitterik Smørhår. I den anden ende af spektret finder vi den karismatiske Jason Isaacs som Draco fars, den iskolde Lucius Malfoy. Ham har vi nok ikke set det sidste til.

"Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer" er noget mere dyster end den første filmatisering, og i denne ombæring antydes det, at selv Harry har en mørk side. I seriens smukke morale hedder det dog, at det ikke handler om hvilke evner, man har, men hvad man bruger dem til. Vist er filmen i nogle tilfælde så grum og uhyggelig, at den egentlig ikke er særlig børnevenlig, men for lidt ældre børn og barnlige voksne er den en magisk, morsom og konstant spændende oplevelse.