Pearl Harbor

Pearl Harbor er et forsøg på at lave en storfilm, der i lighed med "Titanic" både indfanger individuelle menneskeskæbner og den store historie. Det mislykkes, for denne Jerry Bruckheimer-produktion vil for meget - og for lidt.

Hovedpersonerne Danny og Rafe er barndomsvenner, og i 1941 er de begge blevet piloter i luftvåbnet. Rafe har meldt sig til at flyve for Royal Air Force i England, men lige inden han skal af sted, forelsker han sig i Evelyn, der er sygeplejerske i flåden. Rafe bliver skudt ned over Kanalen under et togt og bliver meldt omkommet. Både Danny og Evelyn er nu udstationeret i Pearl Harbor, hvor Danny overbringer Evelyn det tragiske budskab. Begge er dybt ulykkelige over Rafes død, men i et forsøg på at komme videre i livet finder de hinanden.

Da sker det, at Rafe uventet dukker op igen. Han har mirakuløst overlevet, men da han kommer tilbage, er tingene unægteligt forandrede. Denne melodramatiske og ret så konstruerede kærlighedshistorie bliver dog afbrudt af det pludselige angreb på Pearl Harbor, som næsten varer knap tre kvarter. Denne alenlange sekvens er trættende og passer på ingen måde ind i filmens fortællerytme, men værre er det afsluttende modangreb på Tokyo. Det er et temmeligt kunstigt forsøg på at give amerikanerne sejren og dermed filmen en lykkelig slutning samtidig med, at den romantiske trekantshistorie bliver afviklet på meget forudsigelig vis.

Pearl Harbor slutter med en omgang patriotisk sludder af værste skuffe, som man kun kan krumme tæer over. Muligvis kan amerikanerne kapere det, men næppe andre.