Julius Cæsar

Jeg må til min skam røbe, at jeg ikke fandt Joseph L. Mankiewiczs berømmede Shakespeare-filmatisering af særlig interesse. Filmen bærer præg af, at der kun var begrænsede pengemidler til rådighed. Det ses tydeligt i de enkle og noget teateragtige dekorationer. Der er langt til Kenneth Branaghs overdådige version af "Hamlet". Jeg kender ikke Shakespeares "Caesar", men denne amerikanske filmatisering skulle eftersigende være forholdsvis tro mod barden. Alvoren er altdominerende i dette stykke. Der er ikke mange spor af Shakespeares vid. Det medvirker også til at gøre filmen lidt tung i det.

Julius Cæsar er på magtens tinde, da Cassius og Brutus organiserer mordet på ham. Han er blevet for magtfuld i deres øjne, hvilket truer det romerske system. Da Cassius får overtalt den fredsommelige og samvittighedstro Brutus til at gå i ledtog med ham, tilslutter flere andre sig. Cæsar dør, men den unge Markus Antonius lader dem ikke uhindret slippe væk med mord. Kampen om magten mellem de to fløje udløser en større krig, som Brutus og Cassius taber.

Med rollen som Markus Antonius fik Marlon Brando eftertrykkeligt bevist, at han kunne spille andet end motorcykelbølle.