Victory - fangelejrens helte
Victory
1981 · 117 min.
Anmeldelse
Under 2. Verdenskrig prøver Kaptajn Colby i en fangelejr at opretholde sine medfangers helbred og moral ved at organisere fodboldkampe fangerne imellem. Colby er gammel professionel fodboldspiller, og det samme er hans tyske fangevogter, Major von Steiner. Majoren arrangerer en kamp mellem fangerne og det tyske landshold. Kampen bliver henlagt til Paris af propagandamæssige grunde, da man regner med en sikker sejr over de underernærede fanger. Men de allierede har deres egne planer. Flugteksperten Hatch bryder ud af fangelejren og kontakter den franske modstandsbevægelse.
En anderledes krigsfilm, spændende og især for dem, der gerne ser fodbold. Max von Sydow er som sædvanlig meget vellignende i sin rolle. Michael Caine er en britisk gentleman, og Sylvester Stallone var noget bedre end forventet. I øvrigt medvirker en dansk fodboldspiller på det dygtige hold, som også tæller berømte navne som Pelé og Osvaldo Ardilés.